Som lærervikar kan man opleve at blive kastet rundt mellem klasser og støde på udfordringer, man ikke ved, hvordan man skal tackle. Men er man, som nyudsprungen student, klar til det ansvar og de udfordringer, der følger med i jobbet som lærervikar?

Af Amalie Krammager

Karolines udfordringer
Når studenterugen slutter, og det igen bliver hverdag, bliver mange unge i klasseværelset – nu på den anden side af katederet, hvor de skal indfinde sig i en ny rolle. Rollen som lærervikar. Men jobbet som lærervikar kan være ubarmhjertigt, uforudsigeligt og præget af stor usikkerhed.

For Karoline, der arbejdede som lærervikar i to år, var det ikke just en dans på roser. En national nedlukning af folkeskolerne blev startskuddet for hendes sabbatårs-karriere som lærervikar, og den tog for alvor fat, da hun blev fast vikar for en lærer i en klasse fyldt med problemer og med elever, hun aldrig før havde mødt. 

Det var her, Karoline virkelig stødte på udfordringer, fordi hun lige pludselig stod med ansvaret for undervisning, trivsel og forældrekontakt i en hel klasse uden noget pædagogisk erfaring at trække på.

For Karoline var der også en udfordring i at erkende, hun havde brug for hjælp. Brug for hjælp til at tackle de problemer og usikkerheder, hun havde i jobbet som lærervikar.

”Jeg brugte rigtig lang tid på de første mange måneder ikke at sige, jeg havde brug for hjælp til klassen, fordi jeg var bange for at tabe ansigt. Jeg var bange for, de bare fandt en anden til at tage min opgave,” siger Karoline med rolig stemme.

Da hun rakte ud efter hjælp, og den øverste ledelse fratog hende noget af ansvaret, lettede det noget af presset fra hendes skuldrer, og når hun ser tilbage, erkender hun, at hun skulle have spurgt om hjælp noget før.

De højere magter

Karoline havde sin daglige gang på en skole i Skanderborg Kommune, som hun selv beskriver som en ”rig kommune”, der dog kæmpede lidt med besparelser på uddannelsesområdet. I hendes tilfælde var oplevelsen som lærervikar præget af en meget skiftende ledelse, der ikke fik klædt vikarerne godt nok på til det job, de skulle udføre.

Fornemmelsen af mangel på overskud og udbrændthed blandt lærerne har været udfordrende, og Karoline mærkede, det smittede af på børnene, hvilket ikke gjorde hendes arbejdssituation lettere. Hun ser dog et lys for enden af tunnelen, og udtaler: ”Jeg tænker at systemet har potentiale.”

Udfordringerne skræmmer ikke

Trods mangel på overskud, understreger Karoline først og fremmest lønnen som en bærende faktor for ikke at løbe skrigende væk. Hun har samtidig følt sig privilegeret over at være en del af en stor institution og set den fra indersiden. Og selvom det har været hårdt, har det også været fedt at få lov til at skabe nogle relationer, hun ellers ikke ville have skabt andre steder. Som hun selv formulerer det, ”Det er det, der har givet mig hår på brystet, og selvom det var hårdt, ville jeg ikke være det foruden.”

Så selvom Karoline ikke var forberedt eller klædt på til det ansvar, hun fik, blev hun ikke skræmt væk, og hun ville gerne gøre det igen, nu hvor hun har lært at det er okay at bede om hjælp.